Dødsattest: hvad er det, og hvem udsteder den?
Dødsattesten er det første officielle dokument efter et dødsfald. Uden den kan ingenting bevæge sig videre, hverken bedemand, kirke eller skifteret.
En dødsattest er en lægeerklæring, der bekræfter, at en person er afgået ved døden, og som beskriver dødsårsagen. Den udstedes af en læge og er forudsætningen for, at familien kan komme videre med begravelse, bisættelse, kontakt til skifteretten og afslutning af afdødes forhold til myndighederne.
Hvem udsteder dødsattesten?
Det er altid en læge, der udsteder dødsattesten. Hvilken læge afhænger af, hvor og hvordan dødsfaldet er sket:
Dødsfald i hjemmet
Familien ringer til egen læge eller til lægevagten. Den tilkaldte læge kommer ud, undersøger den afdøde og udfylder attesten på stedet. Sker det udenfor åbningstid, er det 1813 (Region Hovedstaden) eller den lokale lægevagt, man kontakter.
Dødsfald på sygehus eller plejehjem
Den læge, der har behandlet afdøde, eller en anden tilknyttet læge på afdelingen udsteder attesten. Familien skal ikke selv foretage sig noget i den forbindelse.
Pludselige eller uventede dødsfald
Ved ulykker, mistanke om voldsom død eller hvor dødsårsagen er uklar, tilkaldes politiet. Sagen kan ende hos retsmedicinerne, og dødsattesten udstedes først, når undersøgelsen er afsluttet. Det kan i nogle tilfælde betyde et par dages forsinkelse.
Hvad står der i en dødsattest?
Dødsattesten består af to dele: en del, der sendes til folkeregisteret, og en del der bruges af Sundhedsdatastyrelsen til national statistik over dødsårsager. Den indeholder blandt andet:
Personlige oplysninger
- Navn og CPR-nummer
- Dato og tidspunkt for dødsfaldet
- Sted for dødsfaldet
Lægefaglige oplysninger
- Dødsårsag og forudgående sygdom
- Lægens vurdering af dødsmåde
- Lægens underskrift og autorisation
Hvornår skal dødsattesten foreligge?
Anmeldelse af dødsfaldet til begravelsesmyndigheden skal ske senest to hverdage efter dødsfaldet. Det er som regel bedemanden, der står for det, og det forudsætter, at dødsattesten er klar.
I praksis betyder det, at dødsattesten typisk er udstedt inden for det første eller andet døgn. Begravelsen eller bisættelsen skal være sket senest otte dage efter dødsfaldet, medmindre der er givet særlig tilladelse.
Hvad bruger bedemanden den til?
Bedemanden får attesten af lægen eller af familien og bruger den til en række praktiske skridt:
- Anmeldelse til begravelsesmyndigheden via det digitale system dødsanmeldelse.dk, så folkeregisteret bliver opdateret.
- Aftale om begravelse eller bisættelse med kirken eller krematoriet, der skal se den korrekte attest.
- Transport af den afdøde, fra dødsstedet til kapellet eller kølerummet, kræver dokumentation.
- Skifteretten får besked automatisk via Folkeregisteret, men familien skal selv kontakte dem inden for fire uger.
Får familien selv dødsattesten?
Familien får ikke automatisk en kopi af dødsattesten. Dele af den indeholder fortrolige helbredsoplysninger, og originalen sendes elektronisk til myndighederne.
Hvis du har brug for en bekræftelse på dødsfaldet, eksempelvis til forsikringsselskaber, banker eller udlandet, kan du i stedet få en dødsanmeldelse eller en attesteret kopi via personregisterføreren i sognet eller kommunen. Bedemanden kan ofte hjælpe med at indhente det rigtige dokument til formålet.
Når noget bliver kompliceret
I langt de fleste tilfælde går det glat: lægen kommer, attesten skrives, og bedemanden tager over. Men nogle gange opstår der forsinkelser:
- Hvis der skal foretages obduktion, kan attesten først udstedes endeligt bagefter.
- Ved dødsfald i udlandet kræves dansk attestering, før den afdøde kan hjemføres.
- Ved tvivlsom dødsårsag undersøges sagen af politiet eller retsmedicinerne.
I sådanne situationer er det bedemanden, der står for kontakten til myndighederne. Familien skal som regel ikke selv tale med politi eller retslæge. Det er én af grundene til, at en bedemand som regel kontaktes med det samme, også selvom selve begravelsen først planlægges senere.
Hvad skal familien selv have styr på?
Selvom dødsattesten håndteres af lægen og bedemanden, er der nogle dokumenter og oplysninger, det er rart at have klar, når bedemanden ringer:
- CPR-nummer på afdøde, så bedemanden kan slå op og anmelde korrekt.
- Sygesikringsbevis eller anden ID, hvis det findes i hjemmet.
- Eventuelt testamente eller livstestamente, der kan have betydning for valget af begravelsesform.
- Oplysning om medlemskab af folkekirken, hvis det er relevant for ceremonien.
Mangler I noget af det, er det ikke et problem. Bedemanden kan slå det meste op via myndighedernes systemer. Men I sparer tid, hvis I har de mest oplagte oplysninger samlet, før samtalen finder sted.
Det korte svar
Dødsattesten er det dokument, der gør alt det andet muligt. Lægen udsteder den, bedemanden bruger den, og uden den kan begravelsen ikke planlægges. Familien skal ikke selv jagte den, men det er rart at vide, hvad den er, og hvorfor den nogle gange tager lidt tid.
Læs også
Læs også
Skifteretten efter dødsfald
Skifteformer, frister og arvingers ansvar.
Læs også
Hvornår kontakter man en bedemand?
Tidsguide til de første 24-48 timer efter dødsfaldet.
Læs også
Begravelseshjælp fra ATP
Beløb, betingelser og sådan søger I i 2026.
Læs også
Dødsannonce: sådan skrives den
Hvad der bør stå i annoncen, og hvor den offentliggøres.
Kilder og referencer
- Sundhedsstyrelsen — Dødsattest og dødsanmeldelse
Officiel vejledning om udstedelse af dødsattest og lægers indberetningspligt.
sst.dk/da/Udgivelser/2018/Vejledning-om-udfaerdigelse-af-dodsattest - Borger.dk — Når et menneske dør
Praktisk vejledning om de første skridt efter et dødsfald, inklusiv anmeldelse og frister.
borger.dk/familie-og-boern/Doedsfald - Personregistret — Dødsanmeldelse
Det digitale system, hvor bedemanden anmelder dødsfald til folkeregisteret og skifteretten.
personregistret.dk - Retsinformation — Lov om begravelse og ligbrænding
Lovgrundlaget for begravelse, bisættelse og frister i Danmark.
retsinformation.dk/eli/lta/2020/1389